Sanur, Lovina, Ubud & Nusa Lembongan

En rundrejse for hele familien 

På denne rundrejse kommer I forbi fire skønne destinationer på Bali. I kan se frem til kilometervis af smukke strande, masser af muligheder for spændende aktiviteter og uforglemmelige oplevelser under havoverfladen.

Highlights:

  • Børnevenlige, rolige sandstrande
  • Besøg Singsing-vandfaldet 
  • Fantastiske solnedgange ved Lovina og Nusa Lembongan
  • Mulighed for at snorkle eller dykke med manta rays 

Sanur, Lovina, Ubud & Nusa Lembongan Få et tilbud på din rejse

Sanur, Lovina, Ubud & Nusa Lembongan

Turen starter i den skønne badeby, Sanur. Her findes de smukke og rolige sandstrande i kilometervis, og med små blide bølger der også gør det attraktivt for børnefamilier at tilbringe tid her. Nyd de magiske solopgange, den afslappende stemning og ikke mindst de hyggelige restauranter med udendørs grill om aftenen. Melder shoppelysten sig, er der mange muligheder for at gå på opdagelse på de lokale markeder eller i de mange butikker byen byder på.

Efter nogle afslappende dage i Sanur går turen videre til Lovina. Her har I mulighed for at besøge og bade i Singsing-vandfaldet, de varme kilder i Banjar eller blot nyde nogle af de smukkeste solnedgange i hele Østen. I Lovina er strandene helt mørke, hvilket skyldes at sandet er blevet farvet af vulkanaske. Det giver strandene et ganske særligt udseende, men vandet er helt klart og tilmed børnevenlige. I Lovina foregår tempoet helt nede i gear, men hvor der er mulighed for at se en masse seværdigheder, hvis det er det man vil. 

Næste stop er Ubud. Ubud er i sandhed Bali's hjerte. Her er du omgivet af grøn og frodig natur og massevis af smukke grønne risterrasser. Der er rigtig mange aktivitetsmuligheder i Ubud, hvor I blandt andet kan opleve Ubud Monkey Forest, besøge Ubuds kongelige palads - Puri Saren Palace, tage en cykeltur i det frodige område, dyrke yoga eller forkæle sig selv med wellnessoplever eller tage på raftingtur på floderne gennem regnskoven. Med andre ord - der er altså rigtig meget at foretage sig i Ubud, hvor I helt sikkert vil kunne finde flere aktiviteter, som matcher jeres præferencer. 

Rejsens sidste stop bliver på den vidunderlige paradis-ø, Nusa Lembongan. Her kan I nyde stilhed, afslapning, sol, kolde drinks og udsigten. For at sige det på en anden måde er Nusa Lembongan et vaskeægte BOUNTY-LAND! Her kan I se frem til at nyde det sidste af jeres ferie i spektakulære omgivelser.
Vil I andet end at slappe af på de smukke strande, er der gode muligheder for at tage ud og dykke eller snorkle omkring øen. Nusa Lembongan er beriget med et farverigt marineliv, herunder koraller, tropiske fisk, skildpadder og endda manta rays. Der er også rigtig gode muligheder for at tage på dagsture til de omkringliggende øer som Nusa Penida og Nusa Ceningan. Begge smukke øer, hvor I kan udforske serværdigheder og lækre strande.