Safari i Tanzania – Mikumi Nationalpark
Hvad siger I til en picnic omgivet af vilde dyr og og den store savanne? Få en tur ind en af de autentiske og mindre turistede nationalparker - her kan man opleve at være alene på den store savanne og komme tæt på lokalbefolkningen og de små landsbyer.
Den varierede natur er fantastisk at køre på safari i. Flodsletten giver mad og vandhuller til de store elefanter og nede ved floden ligger flodhestene og daser. Bøfler, vortesvin, giraffer, zebraer, gnuer og antiloper græsser side om side. Efter en vellykket jagt ligger løverne og de plettede hyæner i skyggen og spejder ud over sletten. Er man heldig, kan man spotte en leopard mellem træerne. Der er flere aber i parken. Den mest synlige er den langlemmede gule bavian. Det er her alle vores fugle trækker hen om vinteren.
Mikumi Nationalpark er på størrelse med Fyn og byder på både flodsletter med acacia, baobab, tamarind og sjældene planter og områder dækket af spektakulære bjergformationer og frodig skov.
Tre dage med safari
Fra Dar es Salaam tager det cirka 7 timer at køre ned til Mikumi nationalpark. Når man lander er det muligt at tage en overnatning i Dar es Salaam og så køre tidligt næsten morgen gennem det afrikanske landskab og landsbyer.
Allerede samme eftermiddag kan er der planlagt en safari, hvor man kører rundt inde i nationalparken inden ankomst til overnatningstedet.
Ricko boede på Camp Bastian. Det er et rigtigt hyggeligt sted midt på sletten lige uden for nationalparken. Der er en stemningsfyldt bar og maden er virkelig god. Om aftenen bliver der tændt op i bålet. Med en kold øl i hånden er det fantastisk at læne sig tilbage og nyde udsigten til den store stjernehimmel. Aftenen bliver fuldendt af lidt afrikansk musik og nattens lyde med aber der skriger, et brøl fra en døsig løver og syngende cikader.
Næste dag er står på safari hele dagen. Sammen med en privat guide kører man rundt og leder efter dyrene. Vi havde nogle fede oplevelser med nogle løver og en legesyg løveunge. Frokosten blev serveret som en picnic inde midt i parken.
Dag 3 er der safari om formiddagen. Herefter er det tid til at komme fra nationalparken og ud til de smukke azurblå strande ved Zanzibar.
Flyv direkte til Zanzibar
Vi flyver direkte fra Mikumi Airstrip til Zanzibar. Når i nærmer jer Zanzibar via luftvejen får i den mest fantastiske udsigt ud over de turkise farver og hvide sandstrande. Ved ankomst i Zanzibar venter jeres chauffør og kører jer videre til jeres hotel.