Jeres romantiske 13 dages rejse starter i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Her bliver I indlogeret på Parkroyal, der ligger lige i hjertet af byens butikskvarter, og tæt på alle de store seværdigheder.
Parkroyal er et lækkert og luksuriøst hotel, med et hyggeligt pool-område hvor I kan nyde tiden, og slappe helt af - når storbyens indtryk skal bearbejdes.
I har et par dage til at gå på opdagelse i Kuala Lumpurs kulturskatte, seværdigheder og mangfoldighed. Brug tiden på at shoppe, spis lækker mad og udforske kulturen i de forskelligartede bydele - og nyde Østens mest velfungerende storby.
Noget vi især anbefaler, at I sætter tid af til at besøge, er de berømte Patronas Towers og China Town.
Herefter går turen mod øen Pangkor, hvor I skal bo på Pangkor Laut Resort. På dette resort er I sikret en helt fantastisk udsigt, næsten lige meget hvor I befinder jer!
Det er muligt at opgradere jeres værelse, så I kan bo direkte på stranden, eller i en hytte på pæle ude i vandet.
På Pangkor føler man virkelig at man er ankommet til ægte paradis - strandene har det fineste, hvide sand, vandet er krystalklart og øen er rolig!
Hvis de afslappende og rolige omgivelser, ikke skulle være nok balsam for sjælen, i sig selv - så findes der også lækre spa-behandlinger på resortet, og en utrolig infinity-pool, hvorfra man kan nyde den fantastiske udsigt!
Rejsen sikrer jer masser af privatliv, spændende oplevelser, og masser af afslapning på lækre hoteller, strande og pools.