Hanoi, Halong Bay, Sapa & Hoi An

Fra Sapas malende smukke risterrasser til Hoi An´s hyggelige gader 

Glæd jer til en skøn rundrejse, der byder på 14 magiske dage i vidunderlige Vietnam. I kan se frem til en rejse, der er præget af utroligt flotte naturscener og besøg i to fantastiske byer. Vi tør godt at love, at der er en masse godt i vente og mange nye minder, der vil tage form på denne rundrejse.

Highlights:

  • Oplev hovedstadens puls i Hanoi 
  • Nyd betagende udsigter på Halong Bay 
  • FANTASTISK smuk natur i Sapa 
  • Badeferie, små cafeer og afslapning i Hoi An 

Hanoi, Halong Bay, Sapa & Hoi An Kontakt vores rejsekonsulenter

Hanoi, Halong Bay, Sapa & Hoi An

På denne rundrejse i Vietnam skal I opleve den nordlige del af Vietnam i 14 dage.

Jeres rundrejse tager afsæt i Vietnams hovedstad, Hanoi – som virkelig er et MUST SEE, når man besøger Vietnam. Her får man virkelig ”kastet” kulturen lige i skødet, så snart man ankommer. Byen emmer af autencitet, og er med dens travlhed, historie og mindre kaos, helt utrolig at tage på opdagelse i. 

Det er en oplevelse i sig selv blot at tage på gåtur i byens mange små, snoede gader og stræder, kigge på de mange boder og butikker – og selvfølgelig smage på den fantastiske streetfood, der også gemmer sig overalt i byen. I må heller ikke gå glip af Hanois ”emnegader”, hvor I finder én kun med tøj, én med sko, én med restauranter, én med souvenirs, osv.. Et sjovt, anderledes og spændende sted at gå på opdagelse!

Efter nogle dage i Hanois travle gader bliver skyskrabere og mange mennesker, overtaget af noget af Vietnams mest utrolige natur – nemlig Halong Bay og bugtens smukke kalkstensklipper. Her skal I på et 2-dages cruise på det klare vand i en stor træbåd, der sejler jer gennem de mange kalkstensklipper. Især solnedgangen er HELT utrolig at opleve på skibets dæk, når de sidste lysstråler går ned bag de utrolige kalkstensklipper!

Næste stop er magiske Sapa. Her er stilheden larmende og synet ned over risterasserne i forskellige niveauer malende smukt. Udflugten starter allerede i Hanoi, hvor I skal med det lokale nattog mod højlandet og Sapa. Jeres private og lokale guide henter jer på stationen. Herfra skal I på spændende trekking til flere lokale landsbyer, hvor I får et helt unikt indblik i de forskellige stammers kulturer og levevis, og kan nyde godt af de utrolige udsigter!

I kan glæde jer til et ophold på et lokalt farmstay, hvor I vil bo på et lille, intimt resort med kun få huse og skønne faciliteter som en lækker pool. At bo tæt på de lokale værter i et naturskønt område giver en enestående mulighed for at opleve den lokale kultur og dagligdag på tæt hold. Det er et sted, hvor I kan tage jer tid til at fordøje alle de nye indtryk og samtidig nyde de betagende udsigter. I kan godt forvente at få minder for livet her - og særligt omgivelserne er svære at fortrænge - de er intet mindre end eminente! 

Vores Real Sapa og farmstay udflugt udbydes i to forskellige versioner - I kan vælge enten at tage nattoget til Sapa eller Luxury bus og få en ekstra overnatning i Sapa by.

Turen går med Luxury bus tilbage til Hanoi, hvor I har en enkelt overnatning inden I flyver til Hoi An. I Hoi An skal I dase og skrue helt ned for tempoet, når badeferie-delen af jeres rejse skal afholdes.

Hoi An er uden tvivl en af de (hvis ikke den) hyggeligste byer i Vietnam; med sine gule kolonistils-huse, små gader, masser af skræddere og en lækker strand. Gå nogle rolige ture gennem de mange små gader og tag på opdagelse i de spændende butikker og i den lækre lokale mad.

Vi kan også anbefale at tage på tur i den gamle bydel, der er helt spærret af for køretøjer – her finder I en helt speciel rolig stemning! Sæt jer ved en af de små restauranter ved floden og nyd noget at drikke eller spise. Det er virkelig en oplevelse, man ikke skal være foruden!

I Hoi An finder I desuden også nogle rigtig fine strande, der er helt perfekte at nyde et par dage ved for virkelig at komme ned i tempo, få slappet af og fordøje de mange spændende indtryk og oplevelser, der har været undervejs på rejsen!