I skal på en uges rejse til millionbyen Dubai - en uge fyldt med luksus! I bliver indlogeret på et superlækkert 5-stjernet hotel - JA Ocean View Hotel - direkte ud til Dubais bedste strand, Jumeirah Beach. Med disse fantastiske omgivelser kan man intet andet end nyde livet til fulde - og I får virkelig den ÆGTE oplevelse af luksuriøse Dubai. JA Ocean View Hotel er nemlig én af de imponerende skyskrabere i Dubai og en del af byens Skyline.
Hvis ikke millionbyens bedste strand, lækre vand og utrolige omgivelser er nok, har hotellet også en pool på taget. Her kan man virkelig blive imponeret over Dubais utrolige bygninger, mens man dypper tæerne i poolen.
Fra hotellet har I mulighed for at nyde godt af restaurant- og café-livet på den berømte "The Walk", lige udenfor hotellet, og evt. leje en bil og køre rundt i Dubai på egen hånd.
Derved er der mulighed for selv at planlægge, hvilken dag I skal se højdepunkterne i storbyen Dubai, og hvilke dage I bare vil dase ved poolen med 1. klasses havudsigt, eller gå en tur ned til det lavvandede strandparadis.
Dubai gemmer på massevis af oplevelser med eksempelvis ørken-safari, sejltur på en yacht, shopping muligheder udenfor sammenligning, skibakker osv.. Vi vil især anbefale jer at tage på en guidet city-tour, for her kan I få et indblik i kontrasten, der er mellem den gamle og den nye bydel i Dubai. Hvilket er noget af en oplevelse! I kan se vores forskellige udflugter i Dubai her.