Ubud, Bali Lush, Gili Air & Sanur

Oplev Balis hjerte, ÆGTE bounty-feeling og lokale landsbyer 

Der er lagt op til en fantastisk rundrejse, hvor I får en bid af fire destinationer, som kan hver deres. I kan se frem til at dase på de smukkeste strande, komme tæt på lokalbefolkningen og fylde dagene med de aktiviteter I ønsker - muligheder er der nok af på Bali! 

Highlights:

  • Cykeltur gennem Ubuds natur 
  • Kom tæt på de lokales daglige liv i Lovina 
  • Kom ned i gear i badebyen, Sanur 
  • Nyd livet på rolige Gili Air 

 

Ubud, Bali Lush, Gili Air & Sanur Kontakt vores rejsekonsulenter

Ubud, Bali Lush, Gili Air & Sanur

Første stop på rejsen er Ubud. Ubud er i sandhed Bali's hjerte. Her er I omgivet af grøn og frodig natur og massevis af smukke grønne risterrasser. Der er rigtig mange aktivitetsmuligheder i Ubud, men I må ikke snyde jer selv for en cykeltur i den smukke natur - I kan eksempelvis tage med på vores helt egen cykeltur rundt i Ubuds fantastiske natur - læs mere her. Her er rigeligt at tage billeder af undervejs!

Må der gerne være lidt mere action, kan I tage på en raftingtur på Ubuds brusende floder, hvor I bl.a. kommer forbi den smukke uberørte regnskov. Hjemme på hotellet kan I køle ned i poolen eller slappe af med en bog, inden I går på opdagelse i byens mange gader, der emmer af kultur.

Næste stop er på Bali Lush - et økologisk og yderst autentisk sted med blot 5 hytter. Det er omgivet af frodige marker og plantager, og udover de små lokale landsbyer, der ligger i området og de lokale på markerne, er der ikke meget liv at finde herude. Området indbyder til et skolebesøg, hvor I kan få indblik i skoledagen og hilse på nysgerrige elever. Der er også mulighed for at komme på en guidet tur på scooter, hvor I vil sidde bagpå scooteren, ført af jeres lokale guide, når I skal besøge det lokale marked og generelt nyde det naturskønne område.

Blot et par timers sejlads fra kysten ligger Gili-øerne, som består af tre øer. Her taler vi ren bounty idyl! Hvide sandstrande og svajende palmer. Nyd stilheden, afslapning, sol, kolde drinks og udsigten. Det er balsam for både krop og sjæl. I skal nyde godt af den afslappede atmosfære på Gili Air - en smuk paradisø!

Hvis I har lyst til andet end afslapning på de pudderhvide strande, er Gili-øerne omgivet af fantastiske koralrev, som bare venter på at blive udforsket. Og hvis I alligevel skal ned og have en morgendukkert, så tag jeres maske og snorkel med. Der er nemlig rigtig gode chancer for at møde havskildpadder om morgenen.

Rejsen sluttes af i den afslappede badeby Sanur. Her findes de smukke og rolige sandstrande i kilometervis. Tilmed små blide bølger, der gør det attraktivt for børnefamilier at tilbringe tid her. Nyd de smukke solopgange, den afslappende stemning og ikke mindst de hyggelige restauranter med udendørs grill om aftenen. Sanur er det perfekte sted at slutte sin rejse - og få fyldt kufferten. Tag på opdagelse på de lokale markeder eller i de mange butikker som byen byder på.