Endags udflugt til Chichen Itza

Endags udflugt til Mexico berømteste pyramide - Chichen Itza

Chichen Itza er nok en af de mest ikoniske og mest berømte turistattraktioner i Mexico – og med rette. En guidet tur igennem dette enorme område, som var mayaernes højborg, er en helt unik oplevelse. Historier om menneskeofringer, hjerter der blev skåret ud og boldspil der kunne medføre døden, kan tage pusten fra de fleste. Der vil også være besøg til en af de flotte cenotes som Yucatan er kendt for. Ved disse ferskvandshuller kan du tage en svalende og anderledes dukkert, inden turen går videre til den charmerende koloniby – Valladolid.

Highlights:

  • Guidet tur igennem Chichen Itza området
  • Stop ved en cenote, med mulighed for at bade
  • Tid på egen hånd i charmerende Valladolid
  • Flot kørsel igennem Yucatan halvøens landskab

Endags udflugt til Chichen Itza Kontakt vores rejsekonsulenter

Endags udflugt til Chichen Itza

Du vil blive hentet på hotellet og kursen sættes direkte imod dagens hovedattraktion – Chichen Itza. Kørslen igennem det meget speciel landskab der findes på Yucatan halvøen er en oplevelse i sig selv. Kilometervis af lange lige veje som skærer igennem en region hvor den sparsomme vegetation består af buske og småtræer. Ikke meget kan gro her da Yucatan halvøen er gammel havbund og består af kalkstensklipper – og der er så og sige ingen dyrkningsbar jord i hele regionen. 

Du bliver med det samme imponeret over det enorme område som Chichen Itza reelt består af. Her er 100-vis af monumenter og rester af bygninger – og dette er med til at give en god fornemmelse for livet da Maya-folket med hård hånd styrede regionen. Du går reelt igennem en by og når den engelsktalende guide fortæller historierne om stedet, bygningerne og datidens befolkning – så bliver det hele nærmest vækket til live.

Man bliver ret hurtigt glad for, at man ikke var i live da Maya kulturen var på sit højeste, når man hører om livet dengang. Mayerne havde tradition for menneskeofringer og du vil også se en udskåret stenfigur, hvor man lagde bankende hjerter, som lige var blevet skåret ud. Lige så barske som nogle af historierne kan være, lige så imponeret bliver man, når man så hører om den højtudviklet kultur de samtidigt havde. Dette ser du blandt andet ved det flotte og store observatorie, hvorfra de studerede nattehimlen og stjernernes gang.

Det mest berømte monument er dog den imponerende pyramide ”El Castillo”, som man ser afbilledet på alle postkort fra Chichen itza. Pyramiden er på listen over de 7 nye vidundere, hvilket man forstår med det samme, når man ser bygningsværket. Det er et overvældende og smukt monument, som troner 25 meter højt midt i landskabet. Pyramiden i sig selv er et rent mesterværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Mayaerne har på utrolig vis lavet pyramiden, så den reelt viser mayakalenderen. Niveauerne angiver de 18 måneder deres kalender bestod af og der findes i alt 365 trappetrin, som symboliserer antal dage på et år.

Det som dog er prikken over i’et er at de har lavet små udskæringer på pyramiden, som man ikke lige umiddelbart ser. To gange om året står solen i lige præcis den rette vinkel og skyggen for udskæringerne efterlader på magisk vis en slange der snor sig op af pyramiden. Dette fænomen sker præcis på forårs- og efterårsjævndøgn.

Vejen lægges også forbi den enorme boldbane, hvor de spillede et nu uddødt mayaspil, med en form for gummibold, som man skulle ramme med hofterne – og skyde igennem et hul højt oppe på en væg.

Efter denne store oplevelse er det videre til endnu en ting, som Mexico er kendt for – deres Cenotes. Disse er naturlige underjordiske vandhuller, som er opstået i de porøse kalkstensklipper. Her samles regnvand og grundvandet og efterlader nogle helt magiske vandhuller. De findes overalt på Yucatan halvøen, og du skal selvfølgelig også besøge en af disse smukke vandhuller. Lianer og rødder fra træerne hænger ned fra loftet i søgen efter det friske vand som findes i disse vandhuller. Farverne i vandet er utrolige smukke og varieret grundet kalkstensbunden i vandhullet.

Her er der en unik mulighed for at du kan svømme rundt i dette skønne og nedkølende vand. Der er faciliteter ved cenoten, så du kan skifte til badetøj. Så det er chance du skal udnytte. Så husk badetøj - og bare hop i og få en sjov og anderledes oplevelse.

Herefter er det tid til en god mexicansk frokost, hvor man bliver belønnetmed dejlig mad fra et af de bedste og mest kendte køkkener i verden.

Mæt og nedkølet er det tid til dagens sidste oplevelse, som foregår i den charmerende koloniby – Valladolid. Dette er en klassisk mexicansk by, som blev oprettet af spanierne. Et skønt og hyggeligt hovedtorv er centrum i byen. Her er byens store rådhus, som altid er en af de flotteste bygninger i byerne. Herfra stikker små hyggelige veje ud, hvoraf mange er brostensbelagte og med de fine pastelfarvet bygninger. Det er super hyggeligt bare at vandre rundt i de små gader og nyde indtrykkene – eller måske bare sætte sig lidt på hovedtorvet og indsnuse den lokale atmosfære og mexicanernes liv.

Mættet på gode oplevelser er tiden efterfølgende inde til at sætte kursen retur til dit hotel, hvor du på vejen tilbage kan reflektere over dagens helt specielle oplevelser.