Jeres rejse starter i Kuala Lumpur - en by, der igennem mange, mange år, er blevet påvirket både udseendemæssigt og kulturelt af de mange etniciteter der har bosat sig i byen. Hovedstaden er en smeltedigel af forskellige kulturer, og det er en fantastisk oplevelse, at se, hvordan det hele bare går op i en højere enhed!
Byen bliver omtalt som den mest velfungerende storby i verden, og både de mange områder, butikker og infrastrukturen er meget organiseret, og ikke til at tage fejl af.
I må ikke gå glip af Kuala Lumpurs China Town, og selvfølgelig heller ikke de berømte Patrona Towers - men disse er kun begyndelsen af seværdigheder og oplevelser der er, at finde i Malaysias hovedstad. Vi hjælper jer selvfølgelig med at finde de bedste og mest interessant oplevelser for jer!
Efter tre overnatninger i byen går turen videre til verdens ældste regnskov Taman Negara, på en 3 dages udflugt med fuld forplejning, og fuld fart på oplevelserne. Spændende longtailbåds sejlture langs floden i regnskoven, gennem den skønne og uberørte natur, kun omgivet af junglens mange lyde, fra det tropiske dyreliv.
Sejlturene langs floden tager jer blandt andet til lokale stammelandsbyer, hvor I bliver inviteret ind, og kan få et helt unikt indblik i deres hverdag. I kan læse meget mere om oplevelserne, der venter jer - ved at trykke på udflugtslinket til højre.
Fra storbyens larm og travle gader, og regnskovens tropiske klima, går turen videre til Perhentian Islands - på vej mod noget, der vel kunne være jeres livs badeferie!
I kan vælge at bo i en af hotellets fantastiske beachfront bungalows, direkte på den hvide sandstrand og stå op til lyden af de stille bølger der langsomt skyller op på bountystranden. I kan bo midt i en af øernes sandkasser, midt i bounty-land. Her kan man altså smide skoene ved ankomst, skrue helt ned for tempoet, og først vende tilbage til skotøj og hverdagstanker igen, når ugen er omme.
Hvis I ikke er til ren afslapning en hel uge, er der også på Perhentian Islands, flere udflugtsmuligheder. Foruden skønne snorklesteder, der kan nås direkte fra strande, og som kan byde på møde med havskildpadder og revhajer, er der også flere udflugter inde på øerne. Lad os tage en snak om jeres ønsker, og så skal vi nok råde jer til de oplevelser på øerne, der passer allerbedst til jer!