Praktisk info om Dubai

Vi vejleder om alt på din rejse, ligefra praktisk info om Dubai til hvilke aktiviteter I bør nå at opleve, mens I befinder jer på destinationen. En varm anbefaling er altid, uanset destination, at undersøge praktiske ting som valuta, regler i Dubai, drikkepenge, eventuelle vacciner, kulturelle anbefalinger og meget andet før afgang.

Transport

Nogle hoteller tilbyder gratis transport til centrum af byen og ud til stranden, og ellers er det relativt billigt at køre i taxa. Der er mange taxaer i Dubai, og det er oftest nemt at fange en på gaden - ellers få hotellet til at bestille en til jer. Der er både bus og skytrain (nogle gange omtalt metro) i byen – det er en billig måde at komme rundt på, og de fleste snakker rigtig fint engelsk, så det er let at få vejledning.

Gode råd

Myggespray
Som i de fleste tropiske lande, er der mange myg i Dubai også. Det kan være begrænset hvor i landet man kan købe myggespray eller -creme, så sørg derfor for at tage rigelige med hjemmefra.

Solcreme
Medbring solcreme hjemmefra eller køb det når I når frem. I Dubai kan I købe kendte mærke, så hvis I ikke har plads i kufferten, er det ikke et problem.

Turistskat og Dubai-regler for turister
Turistskat skal betales på hoteller ved ankomst eller afrejse og ligger normalt mellem 60-100 AED (20-35 kr.) pr. nat, pr. værelse.

Kan man drikke vandet i Dubai?

Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag - og gerne 5 liter vand hvis man også drikker øl. Vi oplever ofte spørgsmålet: Kan man drikke vandet i Dubai? Og nej, drik IKKE vandet fra hanen. Vand kan købes billigt alle vegne.

Adapter til strøm er nødvendigt i Dubai.

Drikkepenge i Dubai

  • Drikkepenge til chauffører, piccoloer og stuepiger ligger på omkring 5-10 AED.
  • Drikkepenge på restauranter er normalvis omkring 10% af beløbet.
  • Nogen gang kan der være pålagt et servicegebyr på forhånd på restauranten på 10%, men hvis I har været tilfreds med servicen, er det almindeligt at lægge yderligere 5-10% oveni.
  • Rund op til nærmere 5 AED i taxaerne. Det er godt altid at have mindre sedler med AED på sig, når man rejser rundt i forhold til betaling af taxaer og drikkepenge.

Valuta

Valuta (Arabiske Dirham/AED) og I kan hæve penge overalt i byerne, og desuden også betale med kreditkort i hele landet og i stort set alle butikker, restauranter og lignende. Medbring på din rejse til Dubai altid to hævekort/kreditkort, og undersøg forbrugsgrænsen på begge. Når I betaler med kort på en betalingsautomat, skal I altid vælge at betale i lokal valuta – så sparer i en omveksling. 

Pas altid på jeres PIN-koder, og brug gerne kontaktløs betaling hvor I har mulighed for det. Der findes ATM’s (hæveautomater) i de fleste større byer. I skal dog være opmærksom på, at der er forskellige grænser for, hvor meget man må hæve.

Landets skikke / Dubai regler for turister

Forud for en tur til hvilket som helst land, bør man altid stille sig spørgsmålet: Hvad må man ikke i Dubai, på Bali, Sri Lanka eller hvor turen går hen. Der er ofte nogle kulturelle og religiøse parametre, som er gode at have for øje før afrejse.

Dubai er muslimsk, og der er derfor regler omkring alkohol og påklædning. Man må ikke sole topløs på strandene, ved pools, eller nogen steder. På helligdage og under specielle højtider vil der ikke blive serveret alkohol de fleste steder. Ligeledes bør man under Ramadanen undgå at spise, drikke og ryge på gaden mens det er lyst, da det er her muslimerne faster. Ramadan afholdes én gang årligt, og ligger forskelligt fra år til år. Brug altid højre hånd når du hilser, og rækker ting til andre. Det er ikke velset at omfavne og kysse hinanden i offentligheden.

Skal vi søge visum?

Nogle lande kræver at der søges visum. For rejser til Dubai og De Forenede Arabiske emirater, vil man som dansk statsborger med dansk pas, automatisk få op til 90 dages turistvisum ved indrejse i landet, hvorfor der ikke skal søges visum hjemmefra.
Er man bo siddende i Danmark, men ikke er dansk statsborger med dansk pas, skal man undersøge visumreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/

Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside, til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.

Skal du kombinere din rejse til Dubai med andre tilstødende lande?

Der er til tider en lang flyrejse foran os, når vi skal mod Asien, og derfor vælger rigtig mange at besøge flere lande, mens de finder sig på den side af kloden. Derfor kan du kombinere din rejse til Dubai med en rundrejse i de nærliggende lande såsom Malaysia.

Bevæger du dig øst over mod Indonesien, har du både mulighed for at flyve forbi Sri Lanka, som er en lille perle af kultur og smuk natur. Du kan her opleve rismarker og the plantager udover det sædvanlige. Derudover kan du bevæge dig videre mod øst til Indonesien, der blandt andet byder på smukke strande og frodig skov på Bali. 

Hvad angår Dubai-regler for turister i forhold til både Sri Lanka og Bali, så varierer disse. Vi anbefaler derfor, altid at du undersøger praktisk info for disse lande.