Praktisk info om Maldiverne

Transport

Da Maldiverne består af omkring 1200 øer, foregår transporten mellem øerne enten med båd eller vandflyver.

Gode råd

Myggespray
Myggespray er nødvendigt på Maldiverne, især i regnfulde perioder, hvor myggene formerer sig. Medbring derfor masser af myggespray eller køb det når I ankommer.

Solcreme
Solcreme er relativt dyrt på Maldiverne, og de har som oftest ikke særlig strenge regler omkring indholdet af parfume og andet, så det kan derfor være en fordel at medbringe hjemmefra.

Adapter
Adapter til strøm er nødvendigt på Maldiverne.

Vand
Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag - og gerne 5 liter vand hvis man også drikker øl. Vandet i hanerne på Maldiverne er kemisk behandlet, og kan derfor godt drikkes. Det er dog også muligt at købe vand på flaske næsten alle steder.

Drikkepenge

  • Drikkepenge til piccoloen ligger mellem 1-5 USD pr. stk. bagage.
  • Drikkepenge til stuepigen ligger mellem 10-20 USD pr. uge.
  • På restauranter giver man til tjener(e), bartender(e) og kokke mellem 10-20 USD pr. uge.
  • Ofte står der en ”hidden staff tipping box” enten i receptionen eller i hovedrestauranten på resortet, og heri er det også almindeligt at ligge mellem 10-20 USD om ugen, til de ansatte man ikke lige støder på.

Selvom der er tilføjet 10% servicegebyr på flere ydelser, er det ikke altid sikkert at dette beløb bliver givet direkte videre til arbejderne. Der bliver derfor sat rigtig stor pris på drikkepenge givet direkte. Det er på Maldiverne normalt at give drikkepenge en gang om ugen, da alle resorts oftest er all inclusive.

Valuta

Som turist bruger man som udgangspunkt amerikanske dollars/USD. Valutaen på Maldiverne hedder maldiviske rufiyaa, men skal I udelukkende befinde jer på resorts er det ikke nødvendigt at veksle til den lokale valuta. Det kan derimod være en god idé hvis I skal bo lokalt, så I har muligheden for at handle i lokale butikker, og dermed ikke betale for meget. Det er muligt at betale for jeres ophold og ekstra ydelser på resorts og hoteller med kreditkort. På mange af øerne er der ikke mulighed for at hæve penge – medbring derfor altid USD hjemmefra.

Medbring altid to hævekort/kreditkort, og undersøg forbrugsgrænsen på begge. Når I betaler med kort på en betalingsautomat, skal I altid vælge at betale i lokal valuta – så sparer i en omveksling. Pas altid på jeres PIN-koder, og brug gerne kontaktløs betaling hvor I har mulighed for det. Prisniveauet på Maldiverne er relativt højt, til dels fordi de fleste varer bliver importeret.

Landets skikke

På Maldiverne er størstedelen af indbyggerne muslimer. Det er almindeligt at gå i afslappet sommertøj på de private øer og strandende, og også i bikini. Det er dog ikke tilladt på f.eks. restauranterne. På Maafushi som er en lokal beboet ø, der er det IKKE tilladt at være klædt i tøj der dækker mindre end til skuldre og knæ. Dog er der Bikini Beaches, hvor man godt må bade iført vestligt badetøj. Det er ikke tilladt at hverken bade eller sole topløs eller nøgen. Vær opmærksom på at der findes nogle lokale strande, hvor lokalbefolkningen bader i burkaer, og ikke i bikini. Undersøg derfor hvilke strande det er passende at bade på i bikini. Når man besøger moskeer, skal man udvise respekt:
tildæk blottede arme, skuldre og ben. Alkohol kan indtages på resortsne, men det er ikke tilladt udenfor, og heller ikke på flere af de lokale øer.

Skal vi søge visum?

Nogle lande kræver at der søges visum. For rejser til Maldiverne vil man som dansk statsborger med dansk pas, søge om 30 dages turistvisum ved indrejse i landet, hvorfor der ikke skal søges visum hjemmefra.
Er man bo siddende i Danmark, men ikke er dansk statsborger med dansk pas, skal man undersøge visumreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/

Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside, til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.