Praktisk info om Mauritius
Gode råd
Solcreme
Solcreme kan medbringes eller købes ved ankomst. Uanset hvad - så skal det bruges. Solen står højt og det klare vand og hvide sand genspejler solens stråler.
Vand
Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader. Man kan købe flaskevand de fleste steder, og man kan også sagtens drikke vandet fra vandhanerne (med mindre andet er angivet).
Adapter
Medbring en adapter til Mauritius, de kører med UK standard. Har du glemt din adapter, så kan man de fleste steder låne et på hotellet. De kører med almindelig 230V.
Aircondition
Der er som regel aircondition på hotelværelserne.
Lej en bil
Det er nemt og billigt at leje en bil. De bringer bilen hen på hotellet og afhenter den igen, når lejeperioden slutter. Vær opmærksom på, at de kører i venstre side af vejen. Vejene er gode.
Drikkepenge
Lønningerne er generelt lave i Mauritius, så drikkepenge bliver altid værdsat. Du skal ikke føle dig forpligtet. Mauretianere ved, at drikkepenge får man, hvis man har fortjent det. Typisk ligger niveauet på 5-10% af regningens beløb.
De gør gerne en ekstra indsats for at gøre dig glad, hvad enten det er på hotellet, i restauranterne eller i taxaen.
Valuta og prisniveau
Valutaen hedder Mauritiske Rupee (MUR). Det er ikke muligt at veksle til Rupee hjemmefra.
Det kan være svære at få vekslet kroner, så det anbefales at medbringe US-dollars eller Euro, som veksles til Rupees. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen og i hæveautomater. Du kan bruge kreditkort på alle hoteller og i de fleste større restauranter og forretninger.
Mauritius er cirka halvanden gang så billig, som Danmark. Det er billigere at gå på restaurant og handle i den lokale supermarked.
Covid-19
I forhold til Covid-19 kan der forekomme indrejsekrav til Mauritius, hvilket kan være i form af fremvisning af negativ corona-test, krav om vaccine, eller x antal dage i karantæne ved ankomst til landet. Hold dig opdateret med de gældende regler og krav, via officielle myndigheder - eller f.eks på denne hjemmeside: https://www.mymauritius.travel/mauritius-travel-alerts
Skal jeg søge visum?
Nogle lande kræver at der søges visum. For rejser under 3 måneders varighed til Mauritius vil man som dansk statsborger med dansk pas kunne rejse til Mauritius uden at søge visum. Undersøg altid de gældende visumregler for alle rejsende på Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk
Hvilke vacciner skal jeg have?
Brug denne hjemmeside, til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.
Bemærk at der i forhold til vacciner kan være særlige regler der gælder, grundet Covid-19.