Oblu Sangeli Island

Din bounty-drøm kan nemt blive til virkelighed med et besøg på OBLU SELECT på Sangeli Island - en af de mange skønne perler der er at finde blandt den formidable ø-gruppe. Ved ankomst til øen bliver I straks mødt af et imponerende syn af sammenspillet mellem det lækre vand, stranden og de hyggelige indkvarteringer. Her er der kræset for den gode varme velkomst fra personalets side, hvilket får en til at føle sig velkommen fra første sekund!

Highlights:

  • Eget husrev
  • 3 restauranter
  • Spa
  • Dykkercenter
  • Fitnesscenter
  • Vandsportsaktiviteter
  • Familie-pool og voksen-pool

Udforsk det livlige og varierede undervandsliv omkring Sangeli Island! Her kan du som gæst gratis låne snorkeludstyr og opleve det fantastiske marineliv omkring øen. Vil du tage oplevelsen et niveau højere, så kan du tage på snorkel- og dykkerture til de mest betagende koralrev i området, som kun er en kort bådtur væk!

Udover alt det du kan opleve under havets overflade, finder du selvfølgelig også en masse dejlige aktiviteter på land. Når du ikke sætter tænderne i en af restauranternes lækre retter, drikker kolde drinks i baren eller nyder stranden, så kan du frit benytte dig af fitnesscenteret eller gå i zen mood i den lækre spa. Giv krop og sind hele turen med diverse skønne behandlinger inden for ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger og massage.

En unik fordel ved Sangeli Island er det private koralrev, der gør det muligt at snorkle direkte fra jeres water villa eller strandbungalow. At kunne springe i det klare vand direkte fra jeres egen bolig er den ultimative luksus.

Vi kan ikke understrege det nok – alle bør opleve Maldiverne mindst én gang i livet. Det er en magisk destination, der vil efterlade jer med uforglemmelige minder.