I lander i Kuala Lumpur, hvor der er mulighed for at få stillet shoppe-trangen, eller besøge nogle af de kendte seværdigheder. Kuala Lumpur er med sine mange forskellige kulturer og minoriteter en helt utrolig oplevelse. For at få den fulde oplevelse, anbefaler vi, at I planlægger besøg i flere af hovedstadens bydele.
De mange forskellige kulturer bidrager også til, at byen rummer helt utrolige kulinariske oplevelser! Sørg for at tage på smags-togt i de mange streetfood boder og smag på de mange lækre retter!
Efter et par overnatninger i byen går turen videre til Tioman Island. Øen er rig på jungle, bjerge, bountystrande og koraller. Tag på trekking i junglen på stisystemerne, der tager jer igennem den smukke natur, eller tag ud og udforsk de smukke koraller og farverige fisk, der befinder sig langs Tiomans kyst.
Tioman Island er også et perfekt badeferie-spot, så hvis I trænger til en pause fra de mange oplevelser, er der masser af muligheder for at finde en lækker og fredelig strand!
Fra én frodig ø, til en anden - rejsen går videre til Rawa Island, en ø hvor man kan skrue helt ned for tempoet. Også her er der jungle, lækre strande, koraller og farverige fisk at udforske - og så findes der desuden kun ét enkelt resort på HELE øen! Her får man virkelig følelsen af uberørt natur og strande, og hvis man søger efter en lagune, man kan have helt for sig selv... så behøver man ikke lede længe! Dem er der nemlig masser af.
Rejsen sluttes af med nogle dage i Singapore - én storby, ét land, én stat. Der findes ikke mange steder som Singapore. Det er en millionby uden sammenligning og fyldt med både spændende oplevelser, seværdigheder og spændende indtryk. Udforsk byens mange muligheder: China Town, Singapore Zoo, templer, boder og streetfood. Der er masser af ting at tage sig til!
Singapore er byen og landet med måske verdens reneste gader og stræder. Man skal da også være lidt ekstra opmærksom på ikke at overtræde landets love, der er med til at holde byen ren og pæn - for det kan godt ende ud i en lidt større bøde.
Byen byder på masser af shopping, masser af seværdigheder og turistattraktioner. Her går dagene hurtigt, og man får gået en del - men det er det værd!