15 dages oplevelsesrig rejse, der starter på Malaysias fastland, i hovedstaden Kuala Lumpur. Her har I et par dage til at gå på opdagelse, shoppe og nyde Østens mest velfungerende storby. Det er let at komme rundt, infrastrukturen er ikke til at tage fejl af, og der er masser af spændende seværdigheder og bydele at udforske. Vi anbefaler især, at I tager forbi de berømte Patronas Towers og China Town. Det er to steder, man ikke må gå glip af. Kontrasten mellem de meget moderne Patronas Towers og kulturændringen man møder i China Town, er det perfekte eksempel på diversiteten og mangfoldigheden i Kuala Lumpur. Byen er gennem mange år blevet påvirket af forskellige minoriteter og etniciteter - og det hele går op i en højere enhed!
Turen går videre til Sandakan og en spændende 4 dages Wildlife Safari-tur med det prisbelønnede Sukau Rainforest Lodge. På den fire dages udflugt kommer I blandt andet forbi det kendte Turtle Island, hvor massevis af havskildpadder kommer op på stranden om natten og lægger deres æg hvert år. Der er selvfølgelig ingen garanti for at se skildpadderne lave redde på stranden, eller se de små skildpadder udklække og søge mod havet, men der er stor sandsynlighed for at få en af de fantastiske oplevelser med hjem i bagagen. Men skildpadder skal I nok få at se, for øen gemmer på et reservat, der hjælper de truede padder med at få den bedst mulige start på livet - og de giver jer selvfølgelig et indblik i hverdagen, både i deres eget arbejde, og starten på livet for de nyudklækkede skildpadder.
Jeres Wildlife Safari byder også på et besøg på Orang Utan Rehabilitation Centre. Her rehabiliterer og hjælper de dygtige medarbejdere vilde orangutanger. Personalet behandler sårede aber, eller unger, der er blevet efterladt - og rehabiliterer dem, således de kan leve i det fri, når de er blevet stærke nok. Det er et fantastisk arbejde, de gør, for de store aber, for at sikre dyrenes overlevelse i det fri. Foruden disse fantastiske oplevelser skal I også på ture i den vilde jungle med jeres guide. Her er der rigtig god chance for at opleve både vilde pygmæelefanter, krokodiller, næseaber og meget, meget mere!
Længere inde i junglen indlogeres I på det populære lodge, hvorfra man via en gangbro kan gå på opdagelse i junglen, og hvorfra man sejler ud på junglens floder, og oplever den ubeskriveligt flotte og meget dyrerige natur.
Med kameraet fuld af billeder og kroppen fyldt med nye oplevelser og indtryk, skal I tilbringe de sidste 5 dage af jeres ferie på øen Mabul. Her er der plads til afslapning, men også noget af verdens bedste snorkling og dykning lige i nærheden, bl.a. ved Sipadan Island. Vandet er krystalklart, så hvad end man ønsker at tage på opdagelse med maske på, eller bare nyder en svømmetur i det lækreste klare vand - så er Mabul det perfekte stop på vejen, og en fantastisk måde at afslutte en skøn rejse på!