Jeres rejse starter på Langkawi på Malaysias vestkyst, hvor I skal tilbringe de næste 6 nætter. Langkawi er et ø-paradis bestående af 99 øer, som nærmest ligger som perler på en snor, når man nærmer sig. Her emmer stemningen af badeliv og strandliv - og her findes et væld af udflugter.
På Langkawi skal I bo på Mercure Langkawi Pantai Cenang – hvorfra I rigtig kan nyde Langkawis fantastiske omgivelser og strande.
Når I bliver trætte af at ase og dase på Langkawis kridhvide strande og ved hotellets pool (hvis det altså kan lade sig gøre...), så kan I tage på tur, ud og udforske øens lokale og autentiske seværdigheder eller besøge øens mest populære attraktion, SkyCab.
Casa del Mar arrangerer også gerne spændende udflugter til jer; eksempelvis en kanotur – eller I kan benytte jer af resortets cykler, ganske gratis, og tage på tur i lokalområdet.
SkyCab er verdens længste kabelbane på 950 meter. Her kan man hurtigt blive testet i sin højdeskræk, hvis man tør at bevæge sig ud på SkyBridge! Broen er 82 meter lang, og hænger omkring 100 meter over jorden - en tur på broen og op i skyerne kan godt ruske lidt adrenalin i gang, men udsigten er det hele værd!
Rejsen går herefter fra nogle af Malaysias bedste strande, til nogle af Thailands bedste strande med hele 4 dage på Koh Lipe. Koh Lipe er indbegrebet af BOUNTY-ø. Strandene har silkeblødt sand, høje, slanke palmer og turkist vand.
På Koh Lipe bliver I indlogeret på Serendipity Beach Resort – her ligger hotellets bungalows op ad en frodig bakke på øen, og nede for enden ligger resortets egen lille private bugt med en kridhvid sandstrand, hvor bølgerne roligt skvulper op ad… Her får man virkelig følelsen af ægte ø-stemning og bounty-land.
Hvis man gerne vil ud at spise og se lidt af øen og lidt liv om aftenen, så kan man gå ned på Koh Lipes Walking Street, en lille gågade, der går fra den ene side af øen til den anden - her finder I lidt forskellige restauranter, barer og små butikker.
På Koh Lipe bliver I med sikkerhed beriget med en masse smukke stunder ved de smukke strande. Koh Lipe bliver mere og mere turistet, og udvikler sig derefter - her findes dog stadig ingen veje og biler, og har stadig nogle er VERDENS allerbedste strande. Og fordi Serendipity Beach Resort har egen privat strand, er det også nemt at glemme, at der findes flere andre resorts og turister på øen.
Foruden sine smukke strande er Koh Lipe også kendt for det krystalklare vand, der omgiver øen. Dette er det perfekte udgangspunkt for en spændende snorkletur i det spændende undervandsliv, der omringer bounty-øen. Tag snorklen med på stranden og svøm direkte fra sandkanten ud til det fantastiske liv under vandet.
Jeres rejse slutter i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Her har I et par dage til at gå på opdagelse, shoppe og nyde Østens mest velfungerende storby.
Kuala Lumpur er en by fuld af kontraster, hvor øst møder vest – og hvor mange forskellige kulturer og minoriteter gennem tiden har været med til at forme byen, som den er i dag.
Oplev Østens charme på et af de mange lokale markeder eller tag på et kulinarisk eventyr på streetfood markedet i China Town. Du må heller ikke snyde dig selv for at opleve de berømte Patronas Towers og de store moderne shoppingcentre, hvor de store modehuse står klar til at tage imod dig og dit kreditkort.
Der er mange ting at se og opleve i storbyen, og hvis I vil have ”en hjælpende hånd” til at se de største seværdigheder og de gemte perler, der er i byen, så vil vi selvfølgelig hellere end gerne assistere! Vi kan enten planlægge nogle udflugter til jer eller give jer nogle praj om, hvad I kan bruge jeres dage på!
I Kuala Lumpur skal I bo på Mandarin Oriental Hotel, et 5-stjernet hotel med udsigt over blandt andet Kuala Lumpurs imponerende skyline og store grønne park, KLCC Park – kun et kort stykke fra de berømte Patrona Towers.
Madarin Oriental Hotel har derudover et lækkert pool-område med infinity-pool, golfbane, tennisbaner og luksuriøse spa-behandlinger. I finder også hele 10 forskellige restauranter på det lækre hotel, så hvis ikke energien er til at gå ud at finde noget, så er det nemt at finde næsten hvad som helst, uden at forlade hotellet.