Bangkok, Koh Kood & Koh Chang

Fra storbyen til ægte bounty-paradis

Start jeres 15 dages badeferie i storbyen Bangkok, hvor I kan opleve de mange gader og spændende udflugter. Herefter fortsætter rejsen til den smukke ø Koh Kood - her kan I leje en scooter og gå på opdagelse rundt på øen, snorkel blandt farverige fisk eller besøge øens vandfald. Efter nogle afslappende dage bliver I hentet og sejlet til Koh Chang, hvor I kan nyde solen på stranden, få afslappende massage og opleve lækkert thailandsk mad.

Highlights:

  • Besøg den lokale fiskerby og få et unikt indblik i lokalkulturen på øen
  • Shopping og lokale restauranter
  • Tag til thailandske madlavningskurser, trekkingture eller besøg et elefantreservat
  • ÆGTE bounty-paradis!

Bangkok, Koh Kood & Koh Chang Få et tilbud på din rejse

Bangkok, Koh Kood & Koh Chang

Skøn 15-dages badeferie, der starter i hovedstaden Bangkok, hvor der er noget for enhver smag - og flere oplevelser, indtryk og gader end man nogensinde havde drømt om. Det er en by, hvor man kan blive ved med at finde nye steder, og hvor omgivelserne forandrer sig konstant.

I bliver hentet i lufthavnen af jeres egen chauffør og kørt til jeres hotel midt i centrum af Bangkok - det perfekte udgangspunkt for at udforske storbyens mange områder, der bare venter på at blive opdaget og oplevet.

Nogle af de udflugter vi især kan anbefale jer, hvis I gerne vil lidt ekstra ind under huden på hovedstaden, er vores cykeltur i Bangkok eller vores helt egen unikke udflugt Det virkelig og autentiske Bangkok. På disse udflugter mærker man virkelig nogle af de kontraster, der findes i Bangkok, og man får et helt unikt indblik i lokallivet uden for de store seværdigheder og populære gader.

Efter et par dage i Bangkok henter jeres chauffør jer på hotellet, og kører jer øst på - mod øen Koh Kood. Chaufføren sætter jer af ved færgen, der sejler jer direkte til øen - og der er selvfølgelig sørget for alle jeres billetter hjemmefra. 

På et resort, bygget på en klippevæg, har I den smukkeste udsigt over havet - direkte fra poolkanten. Der er selvfølgelig også direkte adgang til stranden - og strandene på Koh Kood er indbegrebet af ægte bounty. Det er sågar muligt at finde en strand, som I kan have helt for jer selv! For selvom turismen på Koh Kood har været tiltagende de seneste år, så er det heldigvis en stor ø, og der er stadig langt mellem resorts og turister. Lej en scooter og tag på opdagelse på øen - eller hyr en ø-taxa til at køre jer til en lækker strand, hvor I kan tilbringe nogle timer, inden han henter jer igen.  

Undervandslivet omkring Koh Kood er også klart værd at udforske, så medbring snorkelmasken og tag på opdagelse blandt smukke koraller og tropiske fisk. Det kan også være en tur til øens vandfald eller udforsk den lokale fiskerby og få et unikt indblik i lokalkulturen på øen.

Efter nogle afslappende dage på Koh Kood tager I speedbåden videre til Koh Chang. Her checker I ind i jeres egen bungalow, på et hyggeligt hotel, helt ned til vandet. I 6 skønnne dage kan I nyde både stranden, swimmingpoolen, afslappende massage, den lækre thailandske mad og nogle af de mange udflugter som Koh Chang byder på. Her findes et utal af udflugter med alt lige fra gåture med elefanter (ikke elefantridning), thailanske madlavningskurser, trekkingture, vandreture eller en dag til søs på et stort piratskib. 

Øens mest turistede område hedder White Sand Beach.  De mange restauranter dækker om aftenen op helt nede på stranden. Med lyskæder i træerne over hovedet og fødderne i sand er det ret idyllisk! Her er selvfølgelig også mulighed for at shoppe, ligesom man finder et par rigtig gode lokale restauranter, hvor maden både laves og serveres på ægte thailandsk manér! 

Thailand har så meget at byde på - og dette er én af vores mest anbefalelsesværdige Thailands-rejser, især hvis I slet ikke har besøgt landet før. Så får I på denne rejse et rigtigt godt første indblik i, hvad landet gemmer på af små skatte - og med simpel transport mellem stederne.