I bliver afhentet på hotellet af jeres lokale guide, der undervejs vil fortælle jer en masse spændende og sjove historier omkring Dubai. Han vil ligeledes fortælle jer en masse om, hvordan Dubai er som by, om seværdighederne, kulturen, reglementet, kongefamilien, sheikerne og mange andre spændende ting.
Turen går gennem det helt utrolige og moderne Dubai. På vejen vil der være et stop ved Jumeirah Moské, der er den eneste moské i byen, som ikke-muslimske gæster kan besøge hele 6 dage om ugen. Det er en helt utrolig smuk moské! Moskéen er uden tvivl en af de smukkeste bygninger i Dubai - og kæmpestor!
Turen går herefter omkring verdens mest luksuriøse hotel, Burj Al Arab, der også er kendt under navnet ”Sejlet”. Her kommer I tæt nok på det lækre hotel til både at opleve den skønne tilhørende strand, samt få følelsen af, hvor stort det 7-stjernede hotel egentlig er.
Fra Burj Al Arab til den palmeformede og menneskeskabte halvø går turen hele vejen ud til Palmens største attraktion, Atlantis the Palm hotellet, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt ind over Dubai skyline og by.
Herefter går køreturen langs Sheik Zayed Road mellem kæmpestore skyskrabere og enestående bygninger, der fylder billedet langt op i luften på begge sider af vejen.
Turen sluttes af med verdens højeste bygning, Burj Khalifa eller i Dubai Mall.
Dubai Mall er verdens største og mest besøgte shopping center med over 1200 butikker og over 200 restauranter og caféer. Der ligger blandt andet et stort akvarium, Dubai Aquarium & Underwater Zoo, med massevis af forskellige fisk og tropiske undervandsdyr. I akvariet kan man også gå under vandet i en glastunnel. Alt i alt – et spændende og utroligt sted!
Det er muligt at tilkøbe billetter til Burj Khalifas observationsdæk, hvorfra I kan nyde udsigten fra verdens højeste bygning. Her tager I én af verdens hurtigste elevatorer op til 124. etage. Her kan I nyde den helt fantastiske, panoramiske udsigt over Dubai by. Dét er en oplevelse og et syn i verdensklasse, og den perfekte afslutning på udflugten.