Slap af i infinity poolen omgivet af regnskovens lyde og den frodige vegetation, der giver et eventyrligt præg til den smukke udsigt ud over søen og regnskoven. Luk øjnene og føl regnskovens rytme, vandets rislen, bladene der leger i brisen og dyrenes kalden.
Omkring resortet kan I gå på opdagelse på egen hånd. Der er flere steder, der uddybende forklarer historien, planterne og dyrene. Der er bygget en gangbro ud i regnskoven, hvor I kan udforske dyrene, de mange frøer og insekterne. Personalet opfordrer til en lille ekspedition efter mørkets frembrud, hvor I kan opleve natdyrene og på skyfrie nætter se mælkevejen på den sorte nattehimmel.
Dag 1: Ankomst til Belum Rainforest Resort
Det venlige personale byder jer hjerteligt velkommen til resortet og sørger for, at I bliver indkvateret.
Jeres Deluxe-værelse er stort og lyst, med træmøbler og en komfortabel seng. Værelserne er af europæisk standard med aircondition, lækre tekstiler og et enkelt badeværelse med toilet og bruser. De store vinduer lukker regnskovens lys og grønne farver ind i værelset.
Der er flere restauranter og barer på resortet og hyggelige steder, hvor I kan slappe af og opleve regnskoven med jeres sanser. Tag en kølende dukkert i infinity-poolen, nyd en kold øl og den smukke udsigt ud over søen og den frodige skov.
Vi opfordrer jer til at besøge de forskellige samlinger og forklaringer, som resortet har lavet, for at lære mere om regnskovens historie, planter og dyreliv. Der er en gangbro indenfor resortets beskyttede område, hvor I kan få en guidet naturvandring sammen med et specialuddannet team af naturforskere. Besøg gangbroen igen efter nattens frembrud og oplev natdyrene og de mange frøer.
Er I til mere eventyr, er der mulighed for at leje en kajak eller en bambus-tømmerflåde. Eller I kan tage en snak med de indfødte omkring regnskoven, dyrene og deres hverdag i de frodige omgivelser.
Aftensmaden er lækkert tilberedt af professionelle kokke. Der er både lokale specialiteter og europæiske retter på menuen. Maden er inkluderet i prisen.
Efter aftensmaden kan I komme med ud og lede efter vilde elefanter. Denne tur er ikke inkluderet i prisen, men kan bestilles som en ekstra oplevelse.
Dag 2: Oplev Belum Rainforest med en guide
Efter en lækker morgenmad tager I med med lokal guide og naturvejleder på opdagelsesrejse ind i regnskoven.
-
I starter med at besøge området, hvor de sjældne blomster Rafflesia vokser. I hiker i området og leder efter blomsten, som kun viser sin skønhed i 7 dage inden den afblomstrer.
-
Derefter går turen videre ind til den lille lokale landsby, Orang Asli, hvor I kan få lov til at se hvordan de indfødte lever. Bambushytterne ligger ned til floden og børnene svømmer og leger i vandet. Her er der masser af liv og lykke!
-
Ved Salt Lick site er det muligt at se nogle af de større pattedyr, eller aftrykkene fra dyrene. De kommer for at slikke salt, og fylde sig op med vitaminer.
-
Hvis vejret tillader det, afslutter vi turen med en naturforkælelse ved Sungai Rouk og Sungai Enam, hvor I kan fordybe jer i den smukke natur, vand og regnskovens smukke omgivelser.
Der serveres frokost på turen.
Vi sejler tilbage til resortet midt på eftermiddagen.
Efter en dejlig dag inde i junglen har I mulighed for at blive kølet ned i poolen, eller leje en kajak og udforske søbredden. Slap af og nyd regnskovens atmosfære og lyde.
Der er morgenmad, frokost og aftenmad inkluderet i prisen.
Dag 3: Turen går videre til Kuala Lumpur eller Perhentian Island
Efter morgenmaden er det tid til at tage videre.
Der er mulighed for at tage tilbage til Kuala Lumpur eller videre til Perhentian Islands med lækre strande, klart azurblåt vand og frodig skov, der går helt ned til vandkanten.