Med afgang fra den livlige fiskerlandsby Trou d'Eau Douce sejler vi opstrøms langs Grand River South East til et smukt vandfald. Tag en dukkert i ferskvandsdammen inden der serveres en lækker frokost om bord på katamaranen med udsigten til vandfaldet, klipperne og træerne, der vælter ned ad flodens breder og danner en frodig passage.
Nyd brisen mens vi glider langs det varme vand i Det Indiske Ocean ud til Ile aux Cerfs, et hvidt paradis i lagunen. Den eksotiske sand-ø er dækket af palmer og tropiske træer, der går helt ned og rører det azurblå og helt klare vand.
Efter en tur med skumsprøjt og fantastiske oplevelser fra vandsiden går turen tilbage til fastlandet og byder på en fantastisk udsigt ud over Mauritius’ tropiske kyststrækning med træer og bjerge.