2-dages tur på Cheow Lan Lake i Khao Sok

Tilbring to skønne dage på den magiske Cheow Lan Lake - med overnatning på søen.

Cheow Lan søen i Khao Sok Nationalpark er et af de mest betagende steder i verden. Med de hundredvis af imponerende lodrette kalkstensklipper, der skyder op af vandet, er det et storslået syn at være vidne til. Naturen er helt unik og det at man overnatter ude på søen giver en ekstra oplevelse.

 Highlights:

  • Sejlads i longtail boat på den magiske Cheow Lan Lake
  • Overnatning på selve søen med de flotteste udsigter og solnedgange
  • Mulighed for at se forskellige aber og fugle
  • Skøn lokal thaimad

2-dages tur på Cheow Lan Lake i Khao Sok Få et tilbud på din rejse

2-dages tur på Cheow Lan Lake i Khao Sok

Cheow Lan Lake i Khao Sok er en af de smukkeste og mest fredfyldte destinationer man kan besøge i Thailand. På denne tur får I mulighed for at få den bjergtagende natur helt ind under huden. Med engelsktalende guider vil I vandre (og sejle) på fredfyldte ruter i området og se Thailand fra sin smukkeste side.

Dagsprogram

Dag 1: Sejlads med longtail boat og Bang Hoi vandfaldet

Denne spændende dag, starter med at der vil være transport til Khao Sok by. Herfra er der lige godt 1 times kørsel til færgelejet ved Cheow Lan Lake. På vejen dertil stoppes der ved et lokalt marked i den lille thailandske by - Ban Ta Khun. Her kan I se de lokale handle ind. Ved færgelejet bliver I mødt af en longtailbåd - og så skal I på en vidunderlig sejlads på Cheow Lan Lake. I vil blive betaget af den smukke og unikke natur med det samme, når I ser de 100-vis af kalkstensklipper, som på magisk vis stikker direkte op af søens klare vand. Høje klipper, med træer på toppen og grotter kan anes på klippesiderne. Man bliver helt træt i fingeren af at tage billeder - hvilket dog er et rent luksusproblem.

I sejler forbi Kheeree Warin Raft House og spiser frokost. Skønner lokation og udsigt kan man næsten ikke finde andre steder. Restauranten og resten af hotellet ligger på pontoner på søens vand og man har de smukkeste udsigter til de mange kalkstensklipper. Efter en skøn og behagelig frokost er det tid til nye oplevelser, da i skal på en vandretur i junglen, hvor målet er Bang Hoi vandfaldet. Flot, men mindre vandfald, hvor man kan stikke fødderne i vandet og blive lidt nedkølet. Herfra er det retur til longtail båden og I sejler til hotellet, som ligger på pontonger på søen. Her kan I nyde en svømmetur eller tage på kanoeventyr, som hotellet udlåner. Søen er hele 50 km. lang, så der er rig mulighed for at tage en smuk sejltur. 

Om aftenen kan I glæde jer til en lækker middag, alt imens himlen farves af solnedgangen. Natten tilbringes i jeres private bungalow, der ligger lige ud til den fantastiske sø.

Måltider inkluderet: Frokost og aftensmad

Dag 2: Morgensejlads for at se lokalt dyreliv 

Ofte vågner man op til morgentågen på Cheow Lan Lake, som danser majestætisk omkring de nærliggende bjerge. Start dagen med en tidlig morgensafari i Khao Sok Nationalpark, hvor det unikke dyreliv kan opleves. Her er der mulighed for at kunne se forskellige abearter, såsom gibbon aber og slank aber, samt næsehornsfugle - med deres store farverige næb. Vend tilbage til jeres bungalow, hvor der vil være morgenmad klar til jer. Herefter er det blevet tid til at checke ud af jeres værelse og der vil være afgang fra hotellet kl. 09.00. Med longtail boat sejler I ud for at udforske mere af området. I skal hen til det berømte stop ved Khao Sam Kler, hvor man får det flotteste af klipperne. I lægger også vejen forbi Pra Pelch Petch grotten, hvor I får en fin udsigt over søen, ud igennem en grotteåbning. Herefter sejler i ind til land og I får en dejlig frokost, inden I kører tilbage til Khao Sok landsby - hvor I vil ankomme omkring kl. 14:00.

Med en masse oplevelser i bagagen og nogle uforglemmelig minder fra denne smukke så, går turen videre til jeres næste destination.

Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost