Elephant Hills Camp

Kom helt tæt på elefanterne i Elephant Hills Camp, Khao Sok.

Her skal I passe og pleje og være tæt med Asiens største landdyr. I skal vandre i den næsten uberørte jungle, hvor vilde planter og imponerende formationer af klippefremspring og grotter, danner levested for masser af liv.

Oplev en bid af det autentiske Thailand igennem folkedans, stolt fremvist af lokale børn. Smag de klassiske ingredienser i det thailandske køkken i en storslået aftenbuffet og nyd en forfriskende drink på terrassen til udsigten af den prægtige Thailandske natur omkring Cheow-Lan-søen. At bo i et af Thailands eneste luksustelte er imponerende nok i sig selv…, så vi tør godt at love, at, ALT I ALT, bliver dette en UNIQUE jungle oplevelse!

Dagsprogram:

Dag 1:

I bliver hentet om morgenen enten på jeres hotel eller i lufthavnen, hvis I kommer med fly. Allerede på vejen mod Elephant Hills Camp vil I blive imponeret over den natur, der omgiver jer, og I vil få et glimt af det tropiske landliv i det sydlige Thailand.

Ved ankomst til elefantlejren får i muligheden for at se, røre og lære om den thailandske elefants liv og om selve Elephant Hills elefantbevaringsprojektet. Guiden vil selvfølgelig også lære jer om ”Mahout”, som er elefantvagterne.

Med ét er I en del af den fantastiske Elephant Experience, og I vil være meget tæt på disse storslåede dyr. I får mulighed for at interagere med dem og lære alle hemmelighederne af deres ”Mahouts”. Der skal forberedes måltider til elefanterne, og de skal fodres. I skal se dem bade og hjælpe til med til at vaske elefanterne rene. Det er en storslået oplevelse at være en del af, og respekten og fascinationen af den Asiatiske elefant gør indtryk.

Herefter serveres en lækker og tiltrængt frokostbuffet. Med mættede maver, ovenpå en kort pause, er det tid til at tage på kanotur ned ad Sok River. Kanoerne er meget stabile og sikre. Alle tilbydes redningsveste samt en lokal guide til at padle kanoen. Her driver I ned ad floden, forbi kalkstensbjergene der er dækket af eksotisk, tropisk vegetation. Der er rig mulighed for at se hornfugle flyve højt over kanoen, eller forskellige krybdyr der solbader på flodbredden. Det er en fantastisk kulisse. Her, fra kanoen, kan I opleve nogle af de sidste områder af primær regnskov, der er tilbage i verden.

Kanoen lægger til ved flodbredden, og efter al denne aktivitet i naturen er det tid til et varmt brusebad i jeres eget badeværelse i jeres luksuriøse safaritelt. Tag en slapper og nyd panoramaudsigten over de omkringliggende jungle-dækkede bjerge - dette er 100% ægte natur!

Denne aften er der valgfri underholdning. Der er muligt at vælge mellem at se en filmpræsentation, en traditionel thailandsk dansepræstation fra lokale skolebørn eller en madlavningsdemonstration, hvor I ser og lærer at forberede thailandske specialiteter. Efterfølgende vil al den lækre mad blive serveret i en storslået buffet. Nyd jeres måltid i disse unique omgivelser, ved siden af ​​regnskoven, til jungle-lyde og lad atmosfæren gøre dette til et uforglemmeligt måltid. En kold drink i Jungle Explorer’s Club Bar kan nydes efter måltidet, som en god afslutning på dagen. 

Natten tilbringes i jeres luksuriøse safaritelt med behagelig seng, læselamper, varmt vand og et vestligt toilet. Teltets døre og vinduer er dækket af myggenet, så insekter og krybdyr ikke vil genere jer. Det er ægte safariluksus midt i hjertet af regnskoven!

Måltider: Frokost og middag.

Dag 2:

Godmorgen Khao Sok! Vågn op til lyden af ​​junglen og fuglene, der synger lige uden for teltet. Når solen står op, og tågen letter over bjergene syd for Elephant Hills, kalder gibbonaberne deres territoriale morgensang. Ekkoet kan høres ned i dalen. Te og kaffe faciliteter er tilgængelige i dit telt til tidlig nydelse.

I dag skal I udforske Cheow-Lan-søen. I skal sejle i de klassiske ”longtailbåde", som skal lede jer gennem det smaragdfarvede vand, og forbi højtravende regnskov og kalkstens bjerge. Cheow-Lan-søen er et kendt vidunder i det sydlige Thailand, og er et førsteklasses levested for vilde elefanter, den sjældne asiatiske okse, næsehornsfuglen og hundredvis af andre tropiske fugle, forskellige abe-arter, amfibier, krybdyr og endog tigre og leoparder. Dette kombineret med de massevis af andre arter, der lever i de regnskov-dækkede bakker, gør det til et af de mest unikke og vigtige områder af regnskoven i Sydøstasien.

Tag jer tid – og indånd denne storslåede natur!

Efter lidt sejlads vil I nå frem til den flydende Elephant Hills Rainforest Camp, der ligger i hjertet af nationalparken. Her bliver I tjekket ind i jeres luksustelt med eget badeværelse, inkl. sol- og vinddrevne el-varmtvandsbruser. Det er i sandhed et moderne hotelværelse, flydende og med en helt uspoleret natur lige ved dørtrinnet. Læn jer tilbage og nyd den omkringliggende udsigt over Cheow-Lan-søen, imens I nyder en fabelagtig frokostbuffet med thailandske retter, tilberedt af lokale kokke.

Næsehornsuglen lever højt oppe i træerne over jer, og gibbonaber kan ofte høres, når de kalder til deres medspillere. En macaque eller en blad-abe kan pludselig svinge sig i træerne, smukke sommerfugle flyver rundt - hver dag er anderledes, men det er altid rigtig dejligt at opdage det store udvalg af livsformer, der eksisterer sammen her. Se, lær og lyt. Så vil du også begynde at opleve nogle af regnskovenes hemmeligheder…

Tilbage i campen kan I benytte resten af dagen og aftenen på at udforske junglen ved at padle rundt i kanoer og svømme i søen, eller blot nyde junglens liv og mange lyde fra terrassen i jeres eget private flydende telt.

Om aftenen kan I, fra liggestolen foran jeres telt, se solen gå ned bag de tårnhøje kalkstens bjerge. Tag en forfriskende dukkert i søen og afslut med et lækkert og varmt brusebad. Middagen serveres, og bagefter er det kun jer og de spændende lyde af naturen under den stjerneklare himmel. Det er i sandhed som at være med i et eventyr.

Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Dag 3:

Uberørt. Ubesværet. Uovertruffen - vågn op til lyden af ​​Gibbon aber, der synger højt op i træerne, mens alt spejles i søens skønhed. Tag ud med kanoen og vær klar, når junglen begynder at røre på sig og udforsk den forhistoriske prægtighed! Eller ønsker I en forfriskende morgendukkert i søens glasagtige overflade? Uanset hvad I vælger, så er det en oplevelse, I vil huske!

Efter morgenmaden er det tid til at stå ansigt til ansigt med junglen. I skal udforske den til fods. Det er ikke en overlevelsesøvelse, og bare rolig, slanger og edderkopper hopper ikke på dig! Til tider er stien, I går ad, ret stejl, og det kan være glat i vådt vejr. 

Her får I en glimrende mulighed for at udforske økologien i en af ​​verdens ældste regnskove. Det er bare at spotte det store udvalg af eksotiske planter, tropisk hårdttræ, træer med kæmpestore rødder, orkideer, palmer, bregner, bambus, moser og meget mere. Man behøver ikke at være interesseret i botanik for at synes, at det er spændende. Det kommer helt af sig selv.

Turen nærmer sig sin afslutning, selvom man måske ikke ønsker det, fordi stemningen nærmest har forført jer. Før I rejser videre, serveres en frokost for jer i den flydende teltlejr. Det er tid til farvel, og så går turen tilbage til molen, hvorfra I fortsætter til jeres rejses næste destination.

Måltider: Morgenmad og frokost.