Tag på opdagelse i det fantastiske undervandsliv, der befinder sig mellem de smukke Similian Islands. Personalet ombord vil forsøge at sætte tid af til 2-3 badeferie-stops om dagen ved nogle af de lækre bounty-strande på øerne.
Dagsprogram:
Dag 1:
I bliver afhentet på jeres hotel i Phuket eller Khao Lak om eftermiddagen, og bliver kørt til Thab Iamu Pier, hvor I påmønstrer cruiseskibet MV Oktavia.
Skibet sejler fra havnen først på aftenen, og der vil blive serveret en lækker middag ombord. Den første aften går med introduktion til besætningen, skibet og programmet for de næste to dage samt en sikkerhedsbriefing.
Resten af aftenen er til fri afbenyttelse. I kan nyde godt af den larmende ro ude på havet mellem de små bounty-øer, inden dagene med snorkling og dykning for alvor begynder i morgen tidlig.
Måltider: Aftensmad
Dag 2:
Dagen i dag byder på i alt fire dyk. Det første dyk er allerede fra morgenstunden, hvor I kan opleve, hvordan havbunden og de tropiske havdyr vågner efter natten. Nyd synet af de smukke koraller og de mange spændende fisk ved Hideaway Bay.
Næste stop er sidst på formiddagen ved West of Eden. Her vil der igen være god tid til at udforske det spændende undervandsliv, inden der bliver serveret en lækker frokost.
Eftermiddagen byder på undervandsoplevelser ved Deep Six. Herefter vil resten af aftenen, for dem der snorkler, være til fri afbenyttelse. Nyd synet af den smukke solnedgang over paradis-øerne fra skibets dæk.
For de erfarne dykkere vil der, om aftenen, være et solnedgangs-/nattedyk ved Princess Bay. Oplev livet under vandet, når de fleste dyr går til ro med mørket, der falder på, og de natteaktive undervandsdyr, der vågner med månen.
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.
Dag 3:
Den sidste dag på båden byder på endnu tre spændende dyk. Igen vil der fra morgenstunden være mulighed for at opleve havbunden vågne med solen, der står op ved Elephant Head og Monkey Face Rock.
Formiddagen og eftermiddagen byder på hvert sit oplevelsesrige dyk ved North Point og Three Trees, inden det er tid til at checke ud af jeres kahytter og afmønstre skibet.
Måltider: Morgenmad og frokost
Bemærk: Fraprisen er baseret på snorkle-programmet. For dykkere vil det koste omkring 5680 kr. pr. person.